4K-videoer fra ferien, RAW-billeder fra brylluppet, eller måske et helt Steam-bibliotek, du ikke vil downloade igen. Store filer sluger både tid og plads – og hvis harddisken pludselig står af, er minderne væk på et øjeblik.
Men skal du virkelig slæbe rundt på en ekstern SSD eller klodset harddisk hver gang, du vil sikre dine data? Nogle gange er den gode, gamle USB-stick faktisk det mest elegante – og billige – værktøj til jobbet.
I denne guide dykker vi ned i:
- Hvornår en USB-stick slår både HDD og SSD til hurtig og mobil backup
- Hvordan kapacitet, filsystem og hastighed afgør, om dine 100+ GB videofiler kopieres på minutter eller timer
- Hvilke USB-versioner, NAND-typer og sikkerhedsfeatures der gør forskellen mellem sikker og risikabel lagring
- En konkret købsguide, så du ikke brænder penge af på marketing-hype
Klar til at finde den USB-stick, der rent faktisk kan følge med dine store filer – og dine backup-ambitioner? Lad os komme i gang.
Hvorfor (og hvornår) en USB‑stick er det rigtige valg til store filer
Store videofiler fra dronen eller hundredvis af RAW-billeder fra weekendens bryllup skal ofte flyttes hurtigt fra kamera/computer til redigeringsstation, eller ligge sikkert som kold backup langt væk fra den daglige arbejdsdisk. Her kan en moderne USB-stick på 256 GB, 512 GB eller 1 TB være det helt rigtige værktøj:
- Hurtig fysisk transport: Smid stik og linsekapper i samme fototaske og vær klar til post- eller kurérforsendelse uden at bekymre dig om strømforsyninger.
- Offline sikkerhed: Frakoblet internettet og dermed immun over for ransomware.
- Arkiv: Læg USB-sticken i brandsikker boks eller bankboks som langtidskopi af et færdigt projekt.
Usb-stick vs. Ekstern ssd/hdd
| Parameter | USB-stick | Ekstern SSD | Ekstern HDD |
|---|---|---|---|
| Ydelse (sekventiel) | 100-400 MB/s* | 400-1.000 MB/s | 120-180 MB/s |
| Pris pr. GB | Mellem SSD og HDD | Høj | Lav |
| Fysisk robusthed | Meget høj (ingen bevægelige dele) | Høj | Middel (følsom for stød) |
| Størrelse & vægt | Meget lille (< 10 g) | Kompakt (50-100 g) | Større (150-250 g) |
| Risiko for at blive væk | Høj – nøglerings-størrelse | Middel | Lav |
*Gælder USB 3.2 Gen 1/2 sticks med ordentlig controller og SLC-cache; mere om det i næste afsnit.
Fordele, men også et par fælder
- Ingen kabler. Alt sidder i ét stykke metal/plast – men sørg for et beskyttende hylster, så stikket ikke bøjes.
- Plug-and-play overalt. Kamera, Smart-TV, printer eller arbejdscomputer uden ledige Thunderbolt-porte? USB-A og USB-C varianter dækker det meste.
- Mistbar størrelse. En 1 TB-stick er ofte mindre end en husnøgle. Overvej fysisk mærkning (navneskilt, tracker) og kryptering.
- Let glemt i bukselommen. Kommer den i vaskemaskinen? De fleste overlever, men ikke altid.
Omtrent som når man får et uventet telefonopkald og undrer sig over hvad er formålet med opkaldet?, er det vigtigt at stille samme spørgsmål til sin backup-strategi: Hvad er formålet, og opfylder mediet det?
3-2-1-reglen som sikkerhedsnet
Selv den bedste USB-stick er kun ét lag i en solid backup-løsning. 3-2-1-reglen lyder:
- 3 kopier af dine data
- 2 forskellige medietyper (f.eks. USB-stick og cloud eller HDD-array)
- 1 kopi off-site (i et andet hus eller hos en ven)
Brug USB-sticken som den hurtige, bærbare kopi – men supplér altid med en mere permanent løsning, så selv tab, tyveri eller korruption ikke sender dine minder og projekter i digitalt mørke.
Kapacitet, filsystem og kompatibilitet på tværs af enheder
Store filer – som 4K-video, ukomprimerede RAW-billeder eller virtuelle maskiner – fylder hurtigt. Derfor giver det sjældent mening at gå under 256 GB, og mange professionelle vælger 512 GB, 1 TB eller endda 2 TB for at slippe for konstant oprydning.
- 256 GB: Nok til et par timers 4K-optagelser eller 25-30.000 24 MP-RAW-filer.
- 512 GB-1 TB: God balance mellem pris og plads til redigering af videoprojekter.
- 2 TB+: Reelt arkiv eller flere samtidige projekter på én stick.
Filsystemer: Én størrelse passer ikke alle
| Filsystem | Maks. filstørrelse | Fordele | Ulemper | Understøttelse |
|---|---|---|---|---|
| FAT32 | 4 GB | Ældgammel “virker-næsten-overalt” standard | 4 GB-grænse gør den ubrugelig til store video- eller image-filer | Windows, macOS, Linux, kameraer, TV, konsoller |
| exFAT | 16 EB (teoretisk) | Kryds-platform, ingen 4 GB-grænse, indbygget i Win/macOS | Ingen journalisering (risiko ved strømsvigt), ældre enheder kræver firmware-update | Win 7+, macOS 10.6.5+, de fleste Linux-distroer (pakke), nyere kameraer/medieafspillere |
| NTFS | 16 EB | Journaliseret, fil-/mappe-rettigheder, komprimering | macOS kan kun læse (uden 3. parts driver), konsoller/kameraer sjældent support | Windows primært |
| APFS | 8 EB | Snapshots, kryptering & komprimering out-of-the-box | Kun macOS/iPadOS, kræver High Sierra+ | Apple-økosystem |
Konklusion: exFAT er det sikre valg til store filer og deling mellem Windows og macOS. FAT32 bør kun bruges, hvis dit TV, kamera eller bilradio absolut ikke kan andet. NTFS/APFS er oplagte, når sticken forbliver i henholdsvis Windows- eller Apple-miljøer – f.eks. til system-backups.
Partitionering og blokstørrelse
- Én stor partition er oftest lettest, når målet er simple filkopier.
- Blokstørrelse (Allocation Unit Size): Vælg større blokke (64 KB eller 128 KB) på exFAT/NTFS, hvis sticken primært indeholder kæmpe video- eller disk-image-filer. Det reducerer fragmentering og øger sekventiel hastighed.
- Flere partitioner: Kan give mening, hvis du kombinerer et “transport-område” (exFAT) og et “arkiv-område” (krypteret NTFS/APFS).
Kompatibilitet: Tænk længere end din computer
- Windows: Læser/skriver alle Microsoft-formater; skrivestøtte til APFS kræver 3. parts software.
- macOS: Læser/skriver exFAT/FAT32 og APFS, læser NTFS; skriv til NTFS kræver driver.
- Linux: exFAT/FAT32 understøttes bredt; NTFS-3G giver fuld NTFS; APFS kræver FUSE-baseret driver (eksperimentel).
- Kameraer & optagere: Nyere modeller kan ofte formateres i exFAT – tjek firmware.
- TV & spilkonsoller: PlayStation 5 og Xbox Series understøtter exFAT til medieafspilning, men interne lagerudvidelser kræver proprietære formater. FAT32 er stadig kravet på mange ældre bokse.
Har du en blandet flåde af enheder, er exFAT + stor blokstørrelse den mest gnidningsfri opskrift til store filer. Sørg blot for at teste sticken i alle enheder, inden den vigtige produktionsdag.
Hastighed i praksis: USB-versioner, controller, cache og vedvarende skrivehastighed
Alle USB-sticks lover tre ting på emballagen: stor kapacitet, blæret hastighed og et fancy plast- eller metalhus. Men hvad betyder tallene egentlig, når du skal flytte 40 GB 4K-video eller et RAW-fotoarkiv? Svaret ligger i samspillet mellem USB-version, controller, cache-teknologi – og så hvor godt stikket kan holde sig køligt.
1. Forstå usb-versionerne – Jargon og reel hastighed
- USB 3.2 Gen 1 (tidl. USB 3.0): 5 Gbit/s teoretisk båndbredde ≈ 450-500 MB/s maksimum i praksis. De fleste billige sticks ligger dog kun på 100-150 MB/s ved læsning.
- USB 3.2 Gen 2: 10 Gbit/s, ofte 600-1050 MB/s i hurtige modeller. Kræver både host-port, kabel og stick, der understøtter Gen 2, før du får farten.
- USB 3.2 Gen 2×2: 20 Gbit/s, reelt op til 2 GB/s – indtil videre forbeholdt få premium-sticks, hvor prisen nærmer sig ekstern SSD.
Bemærk at USB-A og USB-C kun er stiktyper; hastigheden styres af elektronikken bag. En USB-C-stick kan med andre ord stadig være Gen 1. Vær også opmærksom på kabelkvalitet: et slidt, passivt USB-C-kabel kan reducere gennemløbet drastisk eller afbryde ved høje strømtræk.
2. Læsehastighed vs. Skrivehastighed – Og hvorfor cache narrer dig
Producenterne fremhæver næsten altid den højeste læsehastighed; den er let at levere, fordi controlleren kan hente data fra NAND parallelt. Men når du kopierer store filer til stikket, er skrivehastigheden – især den vedvarende (sustained write) – det afgørende.
De fleste moderne sticks bruger en SLC-cache (ofte 10-30 GB). I cache-zonen skrives data som hurtig SLC, så du ser flotte 300-600 MB/s – indtil cachen er fuld. Derefter falder hastigheden til controllerens ægte niveau, som på billige TLC/QLC-modeller kan dykke helt ned til 30-60 MB/s. Har du 100 GB videomateriale, vil en sådan dykning føles som at lande i sirup.
3. Termisk throttling – Når varmen bremser dig
Høj gennemstrømning genererer varme, og NAND trives dårligt over 70 °C. Lommerørledninger i et kompakt plastikhus har ingen steder at slippe varmen. Derfor drosler firmware hastigheden ned (throttler) for at beskytte data. Vælg så vidt muligt et metalhus eller et stick med indbygget køleprofil, og giv stikket fysisk luft under lange kopieringer.
4. Sådan læser – Og tester – Du specifikationerne
- Kig efter to hastigheder: “op til 400 MB/s read / 200 MB/s write” uden stjerne (*) er et godt tegn. Hvis kun læsning er nævnt, bør alarmklokkerne ringe.
- Sustained write: Premium-produkter oplyser ofte en “steady state write” på f.eks. 150 MB/s. Det er guld værd til backup.
- Brug realistiske tests: Kopiér én stor ISO- eller videofil på 10-50 GB og mål tiden. Syntetiske 1 GiB-benchmarks snyder, fordi de foregår inden cachen løber tør.
- Monitorér temperaturen: Et gratis tool som CrystalDiskInfo (Windows) eller
smartctl(Linux/macOS) kan vise sensor-data, hvis stikket understøtter det.
5. Praktisk huskeregel
Til backup af store filer bør du gå efter:
- USB 3.2 Gen 1 som absolut minimum, helst Gen 2.
- Dokumenteret vedvarende skrivehastighed ≥ 100 MB/s.
- Metalhus for bedre varmeafledning.
- Kort, certificeret USB-C-kabel (eller direkte stik) for minimal signal-tab.
Uanset hvor hurtig din USB-stick er, kan den også være en glimrende gaveidé – men hvis mor snarere ønsker noget mere personligt, kan du finde den helt rigtige gave til Mor og samtidig holde teknikken for dig selv.
Pålidelighed, levetid og sikkerhed: NAND-typer, varme, garanti og kryptering
For store filer, hvor du måske kun skriver til USB-sticken få, men meget datatunge gange, er pålidelighed og datasikkerhed lige så vigtig som rå hastighed. Her er de tekniske og praktiske detaljer, der afgør, om din backup overlever både tiden og turen i tasken.
Nand-typen bestemmer holdbarhed og ydeevne
- SLC (1 bit pr. celle) – sjælden i forbrugerstik pga. prisen, men guldstandarden for 100 MB/s+ vedvarende skriver og >50.000 PE-cyklusser.
- MLC (2 bit) – stadig høj endurance (2.000-5.000 cyklusser) og fornuftig hastighed. Ses i nogle “pro” sticks.
- TLC (3 bit) – mainstream. Omkring 1.000 cyklusser og ok ydelse så længe SLC-cachen ikke tømmes. Vælg modeller med god controller for stabil vedvarende skrivestrøm (100-200 MB/s).
- QLC (4 bit) – billigst pr. GB, men 150-300 cyklusser og markant lavere sustained write (< 80 MB/s). Brugbar til arkiv, men ikke til hyppig omskrivning.
Producenter reklamerer sjældent med NAND-typen, så kig efter uafhængige tests eller nøgleord som “High Endurance” (ofte MLC) og undgå “Ultra Budget” modeller, hvis backuppen er kritisk.
Controller, wear leveling & ecc
En USB-stick er i praksis en lille SSD: controlleren fordeler skrivninger (wear leveling), retter bitfejl (ECC) og styrer SLC-cache. En god controller betyder:
- Jævn ydeevne uden pludselige dyk efter få GB.
- Færre bad blocks og derved længere levetid.
- Mulighed for “trim”/optimering, når du sletter store filer.
Tbw, pe-cyklusser og garanti
Nogle producenter angiver et TBW-tal (Total Bytes Written) – fx 150 TBW for en 1 TB stick. Det giver et konkret billede af forventet levetid. Mangler tallet, så:
- SLC ≈ 50-100 TB pr. 128 GB
- MLC ≈ 10-20 TB pr. 128 GB
- TLC ≈ 3-5 TB pr. 128 GB
- QLC ≈ 0,5-1 TB pr. 128 GB
Match disse tal med din egen belastning. Læg fx 2× 15 GB videoprojekter over hver uge? Det er 1,5 TB/år – endda en QLC-stick holder så længe 128 GB-varianten.
Garanti på 3-5 år er et godt pejlemærke; alt under to år signalerer billige komponenter.
Fysisk robusthed: Hus og stik
- Metalhus leder varme væk og beskytter mod stød. Plastik kan give termisk throttling.
- IP-rating (fx IP67) betyder støv- og vandtæthed – rart hvis sticken ligger i kamera- eller værktøjskassen.
- Hætte vs. retraktilt stik: Hætten beskytter forbindelserne bedst, men forsvinder let. Retraktil mekanisme sparer plads; tjek at den låser fast, så stikket ikke skydes ind, når du tilslutter.
NAND slides hurtigere ved høje temperaturer (>70 °C). En stick, der bliver glohed under kopiering, risikerer både datafejl og throttling. Kig efter modeller med riller/huldesign eller metalribber, især ved TL/QL-modeller.
Datasikkerhed: Kryptering og adgangskontrol
- Hardwarekryptering (AES-256): krypterer on-the-fly uden at belaste CPU. Se efter FIPS 140-2-certificerede modeller, hvis du håndterer følsomme filer.
- PIN-lås: Nogle “secure drives” har indbygget tastatur eller touch-sensor – intet PIN, intet mount.
- Softwarekryptering: BitLocker (Windows), FileVault/diskutil (macOS) eller VeraCrypt (cross-platform) fungerer fint på alle sticks, men husk performancehit på ældre pc’er.
- Skrivebeskyttelse: Fysiske write-protect-switches er sjældne, men giver ultimativ “ransomware-proof” backup. Alternativt kan du slå drevet read-only via operativsystemet, når kopien er verificeret.
Vil du minimere risikoen for data- eller hardwaresvigt, så vælg en stick med TLC- eller MLC-NAND, dokumenteret sustained write ≥ 100 MB/s, et køligt metalhus og minimum tre års garanti. Kombinér med regel-mæssig verifikation og 3-2-1-backup, og dine store filer er langt bedre beskyttet end på de fleste “gratis-promo” USB-nøgler.
Købsguide og bedste praksis: hvad du bør vælge og hvordan du tager backup rigtigt
Når du skal vælge den perfekte USB-stick til sikker backup af store filer, handler det om at finde den model, der kombinerer høj, vedvarende hastighed med robusthed og lang levetid – uden at du betaler for features, du ikke har brug for. Brug nedenstående tjekliste som din hurtige roadmap, før du trykker “Køb”.
Tjeklisten – Sådan vælger du den rigtige usb-stick
- Kapacitet: Sigt efter 256 GB som minimum; 512 GB-1 TB giver plads til videoprojekter eller RAW-fotoarkiver.
- Filsystem: Formater i exFAT for at undgå FAT32’s 4 GB-grænse og bevare fuld kompatibilitet mellem Windows, macOS og de fleste Linux-distros.
- Vedvarende skrivehastighed: Kræv dokumenteret 100-200 MB/s eller højere i sustained write. Kig efter uafhængige tests (f.eks. AS-SSD “ISO benchmark” eller reelle kopieringer af 10+ GB-filer).
- USB-standard: Minimum USB 3.2 Gen 1 (5 Gb/s); foretræk Gen 2 (10 Gb/s), hvis prisen er rimelig. Undgå stadig “USB 3.0” uden nærmere angivelse.
- Byggekvalitet: Fuldt metalhus hjælper mod varme og slag. Retraktilt stik eller magnetisk hætte minimerer støv i kontakterne.
- Garanti & levetid: 3-5 års garanti, tydelig angivelse af TBW/PE-cyklusser og helst MLC/TLC-NAND frem for QLC.
- Pris per GB: Brug aktuel gennemsnitspris (kr. 0,60-1,20/GB for 512 GB-klassen) som pejlemærke – lad ikke fancy RGB-lys fordoble prisen.
- Troværdige tests: Prioritér modeller, som er blevet gennemprøvet af hardwaremedier eller brugere, der måler sustained og ikke kun “burst”-hastighed.
Formfaktor & stiktyper – Når størrelsen (og porten) gør en forskel
En lavprofil-stick stikker kun få millimeter ud af porten og er god til medieafspillere, men den lille køleflade kan give termisk throttling ved lange kopieringer. Fuld størrelse eller “mini-SSD”-designs har ofte bedre varmeafledning og større controllercache – ideelt til lange 4K-klip.
Hvis din bærbare bruger USB-C, så vælg enten en USB-C-stick eller en kombimodel (C i den ene ende, A i den anden). Så slipper du for dongler, og du kan stadig tilslutte stationære pc’er, kameraer eller TV, der kun har USB-A.
Bedste praksis for backup – Når dataene først ligger på stikken
- Verifikation: Brug hash-kontrol (f.eks.
sha256sumeller FreeFileSync “verify”) eller lav en fil-til-fil sammenligning for at sikre, at kopien er identisk. - Sikker udskubning: Afslut altid med “Sikker fjernelse” for at tømme skrivecachen og undgå filsystemkorruption.
- Opbevaring: Opbevar stikkene tørt, køligt og væk fra direkte sol; gerne i antistat-pose eller lille plasticboks. Undgå nøgleringen, hvis dataene er kritiske.
- Periodisk sundhedstjek: Kør f.eks. H2testw eller F3 hvert halve år for at teste hele kapaciteten og fange begyndende NAND-fejl.
- 3-2-1-reglen: Hav mindst 3 kopier af dine data, på 2 forskellige medietyper (fx USB-stick + cloud eller ekstern HDD), hvoraf 1 kopi ligger off-site.
Følger du ovenstående indkøbs- og backupråd, får du ikke blot en hurtig USB-stick, men også en gennemprøvet metode til at sikre, at dine store filer forbliver intakte – uanset om det er familie-videoer eller professionelle arbejdsprojekter.